Copenhagen Cider Festival

Copenhagen Cider Festival

Smag på op i mod 100 forskellige cidere og mød over 20 danske og udenlandske cidermagere.

Copenhagen Cider Festival afholdes i år på Israels Plads i centrum af København. Smagningen i år er en udvidelse af sidste års, men med et endnu større fokus på at hylde mangfoldigheden blandt verdens førende producenter af rIgtig cider. Alle producenter bidrager hver især til en mere nuanceret og innovativ ciderproduktion.

Eventet har også til formål at bidrage til at styrke etableringen af København som Europas ciderhovedstad. Med den unikke tilgang vi har i Danmark, og den status København nyder som madmekka, er det oplagt at fortsætte i det spor, hvilket både vil styrke Københavns renommè og være med til at udbrede cider i København/Danmark. En styrkelse af det internationale udsyn og forbindelse vil være en stor gevinst og inspiration for den fortsatte ciderproduktionen i Danmark.

For nærmere info om festivalen, billetter og producenter se her

Ciderei - DECIDERET sommerfest

Ciderei - DECIDERET sommerfest

Hej venner,
lad os lige glemme at sommeren har været sløj indtil videre, fredag d. 4. august bliver vejret kanon. 

Vi holder Ciderei, altså fri cider mod valgfri donation, og der er pølser med hjemmesylt og dress!

Vi har arrangeret to hold DJer, som spiller musik man kan skåle og skråle til, og det er kun for jer.

Vi glæder os til at se jer!

Meld jer til eventet ud på Facebook

Bondens Marked

Bondens Marked

Lørdag d. 22 juli er Decideret at finde på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads på Østerbro. Vi sørger for at have cider på køl, hvis du vil drikke den med det samme, og ellers kan du købe den med hjem til middagsmaden.

Vi står der fra kl 10 til 15.

Cidersalon under Buen

Cidersalon under Buen

DECIDERET inviterer d. 24/6 til en eftermiddag i amatør-ciderens tegn. Her kan man komme med sine flasker med cider fra haven, naboens have eller æbleplantagen, som man tilfældigvis bor på.

Vi skal snakke om, hvad du har gjort, hvad du har tilsat og eksperimenteret med og lære af hinanden, så vi allesammen kan blive bedre - for vores egen skyld og alle dem som drikker vores cider. Man må også gerne komme uden flasker, hvis man bare vil smage noget vild garage-cider.

Derfor: tag jeres flasker og venner under armen og kom ned under den mest rock-og-rul bue i Københavnsområdet.

For nærmere info se her

 

48 timers festival og album release

48 timers festival og album release

Søndag d. 30/4 propper DECIDERET up til Nørrebros 48 timers festival. Det går ned i Møllegade 8b fra kl 16 til 21, hvor der er album release for Jean Pierre Dollie - har du aldrig hørt om ham, så må du jo hellere komme forbi!

For mere info, se her

Decideret til Silent Dinner

Decideret til Silent Dinner

Decideret deltager d. 17/4 i arrangementet "Silent Dinner //Det gode Naboskab - vol. 2 under Bispeengbuen. Silent Dinner er en sanselig og lydløs oplevelse, der tester dine alternative kommunikationsevner og skaber rammen for nye bekendskaber.

Om arrangementet skriver Silent Dinner selv: "Du hører kun lyden af din krop, mens du sanser dig gennem små inspirerende anretninger, og bliver stillet spørgsmål om naboskab af en fremmed. Men hvordan kommunikerer du bedst dine tanker videre, når al lyd er afskærmet fra dig og den du ‘taler’ med"

 

For mere info se: her

BOBLER UNDER BUEN

BOBLER UNDER BUEN

Decideret Cider inviterer til lancering 2017! Vi har presset, mostet, brygget, bruset og gæret - og nu er vores første cider klar på flaske. Vi inviterer til snacks, cider og smil under Buen d. 18 marts og håber at se netop dig! 

Vi deler smagsprøver ud, vi siger mange tak til vores crowdfundere, vi sælger cider og nyder hinandens selskab. Det bliver decideret hyggeligt - vel mødt!